Finansforbundets mentorprogram

Finansforbundets mentorprogram tilbydes i samarbejde med KMP+ House of Mentoring – et helt unikt mentorforløb for Finansforbundets medlemmer.

Mentorforløbet styrker personlige og faglige kompetencer. Du får mulighed for at accelerere din karriere og øge din gennemslagskraft på jobbet.
Står du overfor nye udfordringer, og søger du ny løsninger? – så kan et mentorforløb være svaret. Sammen med en certificeret mentor fra KMP+ House of Mentoring, får du et skræddersyet udviklingsforløb med fokus på dine mål og ambitioner.

Hvorfor få en mentor?

Ved at få en mentor, får du en personlig sparringspartner, som hjælper dig med at navigere igennem de muligheder og udfordringer du står overfor. Igennem et mentorforløb sættes der fokus på både din faglige og personlige udvikling.


Dit udbytte som mentee

  • Ny indsigt og nye perspektiver til at agere med større gennemslagskraft.
  • Et fortroligt sted at drøfte svære og personlige emner.
  • Øget evne til at skabe resultater.
  • Målrettet karriereudvikling med en erfaren leder.


Det rigtige match mellem dig og din mentor – sikrer kvaliteten

Alle vores mentorer er udvalgt til vores mentorkorps på baggrund af deres ledererfaring og evne til at udvikle andre mennesker. Mentorerne har ligeledes gennemgået vores mentoruddannelse og er blevet certificeret i vores Mentor+ koncept.

Det er vigtigt at finde det rigtige match mellem dig og din kommende mentor. Alle match gennemføres på baggrund af skriftlige karriererapporter, menteeskemaer og opfølgende interviews. I matchningsprocessen vil der blive lagt vægt på bl.a. faglige og personlige kompetencer, geografi, udfordringer og erfaring.

 

Program & indhold

Mentorforløbet strækker sig over 10 måneder, hvor du i denne periode har 8 samtaler med din mentor. Møderne og mødeform aftales individuelt med din mentor. Under hele forløbet vil KMP+ House of Mentoring lave supervision for at sikre en løbende evaluering af samarbejdet.

Inden du starter dit mentorforløb, vil du modtage en mentee-kit som består af bogen Mentor+Guiden, logbog og et sæt rollekort, samt adgang til vores virtuelle mentorplatform Mentor+Universe. Alt dette for at skabe de bedste forudsætninger for et optimalt udbytte af mentorforløbet.

Udtalelser fra mentees

“Mentor har været med til at udvikle mig fagligt inden for ledelse. Fik stillet gode opgaver, der skulle tænkes over og løses fra gang til gang”.

“Mentor er i en anden branche – det er super givtigt. Det vil jeg bestemt opsøge. Tanker fra mentors side om mig/branchen kan jeg aktivt bruge nu og fremover”.

“Jeg har fået afklaring på mange drømme, og er blevet motiveret til at handle på dem”.

“Mentor er en af de tungeste ledelseskapaciteter som jeg har talt dybt med – det har været et privilegium for mig med ham ombord i en turbulent tid. Et troværdig, åben og ærlig relation, som jeg uden tvivl vil holde fast i efter forløbet ved KMP+. Jeg står med en ny køreplan og et ændret mindset, hvilket allerede har hævet mit niveau som leder”.

Sådan får du en mentor:

Ønsker du at benytte dig af dette unikke tilbud, så kontakt Finansforbundet på mentor@finansforbundet.dk og ansøg om at få en mentor. Du vil efterfølgende blive kontaktet af en af Finansforbundets karrierekonsulenter fra Work Life Investment for at aftale første skridt.

*Husk at oplyse navn, cpr eller medlemsnummer og jobfunktion i mailen.

Du kan se din specielle medlemspris samt læse mere om Finansforbundets mentorprogram her:


NB: Dette tilbud gælder kun Finansforbundets medlemmer, og al kontakt angående mentorforløbet skal ske igennem Finansforbundet.

Er du ikke medlem af Finansforbundet, så kontakt os for at høre om hvilke muligheder vi har i forhold til at starte et mentorforløb.

Artikler

Nedenfor finder du links til artikler fra og om Finansforbundets mentorprogram.

Mig og min mentor: Dynamik gav udvikling

*Artiklen er udgivet af KMP+ House of Mentoring

Mig og min mentor - Dynamik gav udvikling

Fra mentee til mentor

*Artiklen er bragt i Magasinet Finans i januar 2019

Beriget af at hjælpe andre

*Artiklen er bragt i Magasinet Finans januar 2019

Print Friendly, PDF & Email
Please fill all widget settings!