Undersøgelse af virksomheder og organisationers brug af mentorprogrammer

Vi ser i Danmark en stigende anvendelse af mentoring i private og offentlige organisationer i forbindelse med leder- og talentudvikling samt generel integration, fastholdelse og udvikling af ledere og medarbejdere.

Både i Danmark og internationalt er der mange forskellige tilgange til mentoring, og mange forskellige definitioner af, hvad mentoring er. Vi ser også, at ikke alle implementeringer opnår de ønskede resultater. Samtidigt ved vi fra både forskning og praksis, at mentorprogrammer kan have stor effekt i form af accelererede læringsprocesser for både ledere og specialister, fastholdelse af både nye medarbejdere og talenter på alle niveauer, udvikling af stærke relationer og netværk på tværs af organisationen, deling af viden og udvikling af ny viden – alt med god effekt på virksomhedens eksekveringsevne, sammenhængskraft og forretningsresultater.

Formål med undersøgelsen

  • Indsigt i hvorfor og hvordan danske virksomheder og organisationer anvender mentorprogrammer.
  • Afklaring af hvilke elementer der gør en signifikant forskel for udbyttet af mentorprogrammer – både for deltagerne og for organisationerne.
  • Identifikation af succeskriterier og barriere i forhold til at opnå de ønskede resultater, når virksomheder og organisationer ikke opnår de ønskede resultater.

Forskergruppen

I den tilknyttede forskergruppe deltager bl.a.

  • Henrik Holt Larsen, professor emeritus, Copenhagen Business School.
  • David Clutterbuck, international ekspert på mentoring, visiting professor ved 3 engelske universiteter og en af grundlæggerne af EMCC, European Mentoring and Coaching Council i 1992.
  • Patricia Castanheira, Research Fellow på Education Research Centre, University of Brighton.
  • Maarit Laiho, Post-doctoral Researcher, University of Turku, Finland.

Vil du være med til at besvare undersøgelsen?

Vi søger respondenter til at besvare undersøgelsen, som vil blive udsendt i løbet af efteråret 2017.

Resultaterne vil blive præsenteret som et White Paper, som vil blive udsendt til alle respondenter efterfølgende.

 

Tilmeld dig som respondent ved at udfylde felterne neden for:

Print Friendly, PDF & Email
Please fill all widget settings!